Vinterferie & JazzCamp for Piger

 

Musikskolen holder vinterferie i uge 7.

...Men Musikskolen er fyldt med Jazz idet 12 piger for første gang skal på Jazzcamp på Musikskolen.

Jazzcamp for piger har nu fuldt hus med 12 tilmeldte, som spiller fra tirsdag til fredag i vinterferien.

Vi glæder os til Vinterjazz.

 

Mere om JazzCamp for piger

I Vinterferien 2017 afvikler JazzDanmark og Copenhagen Jazzfestival JazzCamp for Piger - fire dages spændende musikundervisning og inspirationscamp for piger i alderen 10-15 år. I vil få undervisning i at spille sammen som et band, være kreative i musikken – og have det sjovt med at spille musik. Du vil i løbet af ugen blive inspireret til at spille ud fra nogle nye metoder og på nogle instrumenter du måske aldrig havde forestillet dig.

  • For begyndere og øvede
  • Alle piger bliver inddelt efter niveau, så der både kan laves hold for begyndere og øvede. Eneste krav er, lysten til at spille musik sammen og have det sjovt. Du må gerne være sanger normalt, men denne uge skal du være klar på at prøve at spille på instrumenter. Det bliver sjovt – også selv om du ikke har prøvet det før!
  •  
  • JazzCamp for Piger foregår i 2017 for fjerde gang på flere musikskoler og kulturhuse landet over. En masse andre piger i hele landet vil altså være i gang med at spille musik samtidig. Sidste år var der 170 deltagere i alt, og næste år forhåbentlig endnu flere!