Skip to main content Skip to footer

Blokfløjteundervisning

Herning Musikskole

Blokfløjte

Blokfløjteundervisning på Herning Musikskole


Blokfløjten er et rigtig godt begynderinstrument, når man starter med at spille musik, og særligt hvis man gerne vil udforske blæseinstrumenternes verden. Den er ret enkel at spille på, og du kan få musik ud af den lige med det samme.
På Herning Musikskole kan du starte med at spille blokfløjte, når du er 7 år gammel. Du vil få undervisning i sopranblokfløjten, og du kan af din underviser få hjælp til, hvilken fløjte du kan starte med at købe. De fås både i plastik og i træ og i mange forskellige prisklasser.


Start: fra 7 år og opefter
Hvornår: tirsdage, onsdage og torsdage - kontakt kontoret for yderligere oplysninger
Hvor: Herning Musikskole, Nørregade 7 C samt decentralt - se adresseliste ved tilmelding
Antal gange: undervisning ugentligt - du kan tilmelde dig hele året
Instrumentleje: blokfløjte udlejes normalt ikke - vi anbefaler, at man køber sin egen blokfløjte, da det er langt det billigste

 

MANDAGE

TIRSDAGE
  • Herning Musikskole
  • Tjørring Skole
ONSDAGE
  • Sdr. Felding Skole
  • Herning Musikskole
  • Lindbjergskolen
TORSDAGE
  • Kibæk Musikskole
  • Skarrild Skole
FREDAGE

OBS: Undervisningstid og -sted med forbehold for ændringer


Pris: 
  • Eneundervisning under 25 år (20 min.): kr. 4.276 pr. år ekskl. årsgebyr (betales i 4 rater)
 
Se alle vores priser her
 

Mere om blokfløjten

Du kender stensikkert blokfløjten i forvejen. Måske endda fra din skole, hvor hele din klasse har spillet sammen? Blokfløjten er i virkeligheden et rigtig gammelt instrument, som blev ‘genfødt’, efter Carl Orffs pædagogiske idéer blev udrullet. Den har flere steder fået et lidt uheldigt ry for at være et instrument, man bare spiller på for sjov. Men den kan så meget mere end det.

Blokfløjten har en blød og smuk klang, og hvis du aldrig har begået dig i musikkens verden før, er den et rigtig godt instrument at starte på. Ikke nok med at den er nem at få lyd ud af, så skal du også kun læse én tone ad gangen, hvis du spiller efter noder.

Blokfløjten er et træblæserinstrument, og den findes i alle mulige forskellige størrelser. Du kan spille én tone ad gangen, og du får lyd i instrumentet ved at bruge munden til at blæse ind i mundstykket i toppen og bruge dine fingre til at dække hullerne på blokfløjten - afhængig af hvilke huller du dækker, får du forskellige toner frem.
 
Derudover er blokfløjten også et forholdsvist billigt instrument at købe, den er virkelig nem at transportere (den passer lige i skoletasken), den kan oftest skilles ad, og så går det hurtigt med at få lyd ud af den.
Blokfløjtens genkomst har haft særlig betydning for udbredelsen af tidlig musik (fx barokmusik), og hvis du er til den genre, kan blokfløjten være et instrument lige for dig.

 

HAR DU SPØRGSMÅL?

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til kontoret, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.


Telefon: 9712 9811
Åbningstider: man.-tors. kl. 10.00-15.00
 


Lærere

  • Jane Wind-Hansen