Kontrabasundervisning
Herning Musikskole
Kontrabas
Undervisning i kontrabas på Herning Musikskole
Kontrabassen kan både spille melodier og basgange, og den bruges i mange forskellige stilarter indenfor klassisk, jazz, pop og folk. Så sammenspil kan man hurtigt komme med i. Man lærer at finde tonerne, at læse noder og harmonier og at lave sin egen basgang.
Og hvis man vil prøve at spille flere forskellige instrumenter, kan alt kan overføres til elbas.
Du kan starte med at spille, når du er 8 år gammel, men er du yngre, er du stadig velkommen til at kontakte kontoret - der kan nemlig være undtagelser, så man kan starte med sin undervisning tidligere.
Start: fra 8 år og opefter
Hvornår: tirsdage, torsdage og fredage - kontakt kontoret for yderligere oplysninger
Hvor: Herning Musikskole, Nørregade 7C
Antal gange: undervisning ugentligt - du kan tilmelde dig hele året
Instrumentleje: kr. 650 pr. år
Hvornår: tirsdage, torsdage og fredage - kontakt kontoret for yderligere oplysninger
Hvor: Herning Musikskole, Nørregade 7C
Antal gange: undervisning ugentligt - du kan tilmelde dig hele året
Instrumentleje: kr. 650 pr. år
MANDAGE | |
TIRSDAGE |
|
ONSDAGE | |
TORSDAGE |
|
FREDAGE |
|
OBS: Undervisningstid og -sted med forbehold for ændringer
Pris:
- Eneundervisning under 25 år (20 min.): kr. 4.276 pr. år ekskl. årsgebyr (betales i 4 rater)
Se alle vores priser og muligheder for undervisningstyper lige her
Mere om kontrabassen
Kontrabassen er et stort og flot instrument med den fineste varme tone, hvad enten man stryger den med en bue eller "pizzikerer" strengen med fingeren.
Dens historie starter i den klassiske musik som strygeinstrument, men har med tiden bevæget sig ind i forskellige genrer som jazz, blues, rockabilly, country, bluegrass, tango og folkemusik. I genrerne udenfor den klassiske musik, bruger man oftest kontrabassen som et knipset strengeinstrument dvs, at man spiller med fingrene eller et plekter fremfor en bue. En musiker, der spiller kontrabas, kaldes en kontrabassist.
Kontrabassen er udviklet i Europa over en meget lang periode fra 1400-tallet og frem til 1900-tallet. Helt indtil 1800-tallet havde kontrabassen blot tre strenge. Ordet ”kontrabas” henviser til, at kontrabassen klinger i det toneleje, som kaldes kontraoktaven, der starter på det c, der ligger 3 oktaver under midter c’et (på klaver).
Kontrabassen består af en stor, hul, ottetalsformet krop af træ med to slangeformede lydhuller på forsiden og en påmonteret hals. For enden af halsen sidder bassens hoved, hvorpå normalt fire kraftige strenge af metal (eller sjældnere dyretarme) er sat fast i stemmeskruer (skruetvinger), som let kan strammes og løsnes. Dermed kan kontrabassisten selv ændre stemningen på kontrabassen.
Den almindeligste basstemning er normalt fra den dybeste til den lyseste streng E1 – A1 – D – G.
Kontrabassens strenge løber fra dens hoved henover en lille bjælke kaldet en sadel, nedad halsen, hvorpå gribebrædtet sidder, og henover et stykke træ kaldet en stol, som skal overføre strengenes svingninger til bassens krop. Nederst på kroppen er strengene sat fast i en strengeholder.
Kontrabassisten står ved siden af bassen og aktiverer bassens strenge med den ene hånd, mens den anden hånds fingre holder kontrabassisten bassen og styrer samtidig tonehøjden ved at forkorte og forlænge de forskellige strenge. Hulrummet inden i kontrabassen fungerer som et resonansrum, der forstærker strengenes lyd.
HAR DU SPØRGSMÅL?
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til kontoret, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.
Telefon: 9712 9811
E-mail: post@herningmusikskole.dk
Åbningstider: man.-tors. kl. 10.00-15.00
Lærere
- Zourab Chatberachvili