Skip to main content Skip to footer

Mandolinundervisning

Herning Musikskole

Mandolin

Undervisning i mandolin på Herning Musikskole


Mandolin er et simpelt begynderinstrument. Instrumentet spilles som udgangspunkt med plekter i højre hånd, hvor strengene slås an, og man kan så enten tage toner eller akkorder med venstre hånd på gribebrættet. Et plekter et lille stykke plastik, som regel formet som en trekant med runde hjørner.

Du kan starte med at spille, når du er 8 år, men er du yngre, er du stadig velkommen til at kontakte kontoret - der kan nemlig være undtagelser, så man kan starte med sin mandolinundervisning tidligere.
 

Start: fra 8 år og opefter
Hvornår: tirsdage, torsdage og fredage - kontakt kontoret for yderligere oplysninger
Hvor: Herning Musikskole, Nørregade 7C samt decentralt - se adresser ved tilmelding
Antal gange: undervisningen ugentligt - du kan tilmelde dig hele året
Instrumentleje: mandolinudlejes normalt ikke - kontakt kontoret for yderligere oplysninger


MANDAGE
TIRSDAGE
  • Herning Musikskole
ONSDAGE
TORSDAGE
  • Herning Musikskole
FREDAGE
  • Herning Musikskole
  • Aulum Kristne Friskole

OBS: Undervisningstid og -sted med forbehold for ændringer


Pris:
  • Eneundervisning under 25 år (20 min.): kr. 4.276 pr. år ekskl. årsgebyr (betales i 4 rater)
 
Se alle vores priser og muligheder for undervisningstyper lige her
  

Mere om mandolinen

Mandolinen er et strengeinstrument med 4 dobbeltstrenge, der er stemt på samme måde som en violin, dvs. G-D-A-E. Det er nemmest at slå mandolinens strenge an med et plekter, da der er så kort afstand imellem strengene, at det er svært at ramme strengene præcist med fingrene.

Dens klassiske form er pæreform med en buttet krop som en lille lut, men i den moderne version har den ofte en flad form som en guitar. Kendetegnet for mandolinen er, at hvert strengepar er stemt ens og også slås an samtidigt. Efter anslaget går der et splitsekund før tonen høres og denne "chorus" lignende effekt, giver mandolinen sin karakteristiske klang. 

Mandolinen var historisk set et "folkets instrument", da den, igen sammen med blandt andet lut-familien, havde en størrelse, så man kunne have den med overalt. Afbildninger viser, at den runde krop, halsen og hovedet oprindeligt var udskåret af et enkelt stykke træ. Mandolinen har en baggrund i arabisk kultur, men dens historie er siden blevet tæt knyttet til Italien, hvor den blandt andet bruges i mandolinkvartetter, bestående af to mandoliner, en mandola og en guitar. Disse orkestre spiller ofte særlige versioner af kompositioner fra det klassiske repertoire. Mange barokkomponister fra Italien, bl.a. Antonio Vivaldi, har da også komponeret for mandolin. Blandt andre komponister, som har skrevet kompositioner til mandolinen, findes navne som Corette, Pleyel, Mozart, Hummel og Beethoven.

Men i dag er mandolinen spredt ud over kloden og benyttes til mange andre genrer end det klassiske repertoire. I USA, er mandolinen således et vigtigt element i den amerikanske Bluegrass-musik, hvor den ofte fungerer som rytmeinstrument. Bluegrass genren har rod i blandt andet country, engelsk-, irsk- og skotsk folkemusik, blues og jazz.
 

HAR DU SPØRGSMÅL?

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til kontoret, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.
 

Telefon: 9712 9811
Åbningstider: man.-tors. kl. 10.00-15.00
 


Lærere

  • Zourab Chatberachvili