Marimbaundervisning
Herning Musikskole
Marimba
Undervisning i marimba på Herning Musikskole
Du kan starte med at spille marimba fra du er ca. 7-8 år gammel, og du kommer meget hurtigt til at indgå i et musikalsk fællesskab med andre og være med i koncerter. Det er nemlig en grundlæggende vigtig ting for os, at musikken er kombineret med gode fælles oplevelser.
Du får masser af kendskab til noder, puls, rytme og tonehøjde og vi spiller sjov musik, som du nok kender.
Du kan enten spille alene sammen med din underviser, hvor du vil få undervisning fra 20 min. og opefter, eller du kan få undervisning på små hold med andre elever, hvor I deler en lektion på enten 30 (2 elever) eller 45 min. (3 elever).
Start: fra ca. 7-8 år og opefter
Hvornår: mandage-onsdage - kontakt kontoret for yderligere oplysninger
Hvor: Herning Musikskole, Nørregade 7C
Antal gange: undervisningen ugentligt - du kan tilmelde dig hele året
Instrumentleje: kr. 650 pr. år
Hvornår: mandage-onsdage - kontakt kontoret for yderligere oplysninger
Hvor: Herning Musikskole, Nørregade 7C
Antal gange: undervisningen ugentligt - du kan tilmelde dig hele året
Instrumentleje: kr. 650 pr. år
MANDAGE |
|
TIRSDAGE |
|
ONSDAGE |
|
TORSDAGE |
|
FREDAGE |
OBS: Undervisningstid og -sted med forbehold for ændringer
Pris:
- Eneundervisning under 25 år (20 min.): kr. 4.276 pr. år ekskl. årsgebyr (betales i 4 rater)
Se alle vores priser og muligheder for undervisningstyper lige her
Mere om marimbaen
Det er utrolig sjovt at spille marimba! Først og fremmest fordi det er et dejligt og specielt instrument, men også fordi der hurtigt opbygges et godt fællesskab med de andre, der spiller instrumentet.
En marimba er et skønt musikinstrument i percussionfamilien. Lyden frembringes ved, at man anslår tangenter, der er lavet af træ, med køller. Den er i familie med zylofonen, men under hver tangent er der et resonnansrør.
For at spille på en marimba, skal du lære det samme som en klassisk og rytmisk pianist. Du skal øve dig på at spille uden at kigge på tangenterne, men vide hvor tonerne ligge. Derved bliver du mere fri i dit spil, og kan koncentrere dig om fortolkningen af musikstykket.
Man kan i det hele taget sammenligne marimbaen med klaveret, da du kan spille de samme musikstykker på begge instrumenter. Men hvor klaveret har hvide og sorte tangenter, har marimbaen kun ensfarvede taster. De taster, der svarer til de sorte tangenter på klaveret, er blot hævet op over ”de hvide” på marimbaen – og så er de selvfølgelig meget større! Så godt, man har køllerne til at nå rundt på det store instrument med!
Marimbaen har en fantastisk klang, som du skal lære at finde frem ved hjælp af de marimbakøller, du spiller med på marimbaen. Du kan enten spille med bløde eller hårde køller, som er lavet af henholdsvis filt eller træ. Når du spiller med bløde køller, får du en blød klang og omvendt med hårde køller. Dit spil på marimbaen handler således om at finde den rette klang i forhold til det nummer, du skal arbejde med. Der er stor forskel på, hvordan klangen skal være, om du spiller Bach eller et popnummer. I undervisningen vil du komme til at kende til forskellige teknikker, hvor du spiller med 2, 4 og op til 6 køller. Det forskellige antal køller giver marimbaspilleren større frihed og mere spillerum på instrumentet.
HAR DU SPØRGSMÅL?
Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til kontoret, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.
Telefon: 9712 9811
E-mail: post@herningmusikskole.dk
Åbningstider: man.-tors. kl. 10.00-15.00
Lærere
- Anders Dybdal