Skip to main content Skip to footer

Mundharmonikaundervisning

Herning Musikskole

Mundharmonika (Blues/Country)

Undervisning i mundharmonika på Herning Musikskole


Den lille mundharmonika har en stor klang og karakteristiske ’blå toner’ og er let at komme i gang med at spille på. Den anvendes særligt i genrer som blues, country og rock. Der vil være fokus på bluesgenren, og du kan lære både blæseteknik, spilleteknik, samspil, frasering og improvisation. Hvis du kan spille guitar, kan du også lære at kombinere dit guitarspil med mundharpen.

Undervisningen er egnet for begyndere og let øvede.


Start: fra 8 år og opefter
Hvornår: tirsdage, torsdage og fredage- kontakt kontoret for yderligere oplysninger
Hvor: Herning Musikskole, Nørregade 7C samt decentralt - se adresser ved tilmelding
Antal gange: undervisning ugentligt - du kan tilmelde dig hele året
Instrumentleje: Vi udlejer desværre ikke mundharmonikaer, men ønsker du at købe en, vil vi meget gerne vejlede dig


MANDAGE
TIRSDAGE
  • Herning Musikskole
ONSDAGE
TORSDAGE
  • Herning Musikskole
FREDAGE
  • Herning Musikskole
  • Aulum Kristne Friskole

OBS: Undervisningstid og -sted med forbehold for ændringer

 
Pris:
  • Eneundervisning under 25 år (20 min.): kr. 4.276 pr. år ekskl. årsgebyr (betales i 4 rater)
 
Se alle vores priser og muligheder for undervisningstyper lige her
 

Mere om mundharmonikaen

Mundharmonikaen er et lille og handy instrument,  der kan medbringes overalt i en lomme, så man altid er klar til at spille, hvis der byder sig en lejlighed. Den bruges især indenfor folkemusik, blues,  jazz og pop. En musiker, der spiller mundharmonika, kaldes en mundharmonikaspiller.

Mundharmonikaen er faktisk i stand til at spille flere toner på én gang, men bruges oftere som soloinstrument, end den bruges til akkompagnement.

Instrumentet blev udviklet i Europa i 1800-tallet. Navnet  ”mundharmonika” kommer af, at mundharmonikaens klang minder om harmonikaens, men hvor harmonikaen skaber en luftstrøm ved hjælp af  en blæsebælg, danner mundharmonikaen lyd ved, at musikeren puster og suger ind i instrumentet med munden.

Både mundharmonikaen og harmonikaen tilhører  gruppen af tungeinstrumenter, fordi luftstrømmen bruges til at aktivere en række metalstykker, kaldet metaltunger, som er monteret på en stemmeplade inde i instrumentet. Luftstrømmen får metaltungerne til at vibrere, og vibrationerne forplanter sig og skaber lydbølger - og dermed lyd.

Mundharmonikaen findes i dag i to stemningsmæssige hovedtyper, nemlig den diatoniske mundharmonika og den kromatiske mundharmonika.
  • Den diatoniske mundharmonika bygger på et 5-tonigt (diatonisk) tonemateriale.
  • Den diatoniske mundharmonika kan kun spille toner indenfor en bestemt skala.

Den kromatiske mundharmonika kan derimod spille alle 12 toner i den ligesvævende stemning, som bruges i langt det meste vestlige musik. 

Begge former for mundharmonika kan glide mellem tonerne, hvilket er kendetegnende for instrumentets kraftfulde klang med mange forskellige udtryksmuligheder.

En mundharmonika er normalt vekseltonig, hvilket vil sige, at den producerer forskellig tone ved henholdsvis pust og sug. Mundharmonikaspillere kan både bruge mundhulen og hænderne som resonansrum til at påvirke klangens fylde og karakter, men mundharmonikaens materiale påvirker dog også klangen. I dag er alle dele af mundharmonikaen (undtagen metaltungerne) normalt lavet af kunstfiber.
 

HAR DU SPØRGSMÅL?

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til kontoret, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig.
 

Telefon: 9712 9811
Åbningstider: man.-tors. kl. 10.00-15.00
 

Lærere

  • Zourab Chatberachvili